De analoge billeder i galleriet herover er resultatet af en tålmodig proces, hvor klassisk kemisk film vækkes til life på en moderne skærm. For mig stopper det analoge håndværk nemlig ikke, når billedet er taget – jeg har hænderne i hele processen fra start til slut.

  Jeg skyder mine analoge projekter på en række personlige favoritkameraer, der spænder over flere årtier: fra mine mekaniske og bundsolide Nikon FM og Nikon FM2, over det højteknologiske 90’er-ikon Nikon F90x, til mit ældste værktøj – en fuldstændig mekanisk Voigtländer Vitomatic II fra slutningen af 1950’erne. Jeg eksperimenterer med både farve- og sort/hvid-film fra traditionsrige producenter som Kodak, Fomapan, Fujifilm og AgfaPhoto i vidt forskellige ISO-lysfølsomheder.

  Når filmrullerne er skudt, fremkalder jeg dem selv. Det kemiske arbejde i fremkaldertanken giver mig fuld kontrol over filmens korn, kontrast og udtryk. Efter tørring følger digitaliseringen, hvor jeg bruger et af mine spejlløse kameraer monteret med et makroobjektiv og en specialiseret filmdigitaliserings-adapter. Det gør det muligt at affotografere de kemisk fremkaldte negativer i ekstrem høj opløsning. Det er i dette krydsfelt mellem 1950’ernes mekanik, mørkekammervæsker og 2020’ernes sensorteknologi, at mit analoge univers bliver skabt.